UNESCO Biosphere Reserve

Hvad er et UNESCO Biosphere Reserve?

UNESCO Biosphere Reserve er en del af UNESCO-programmet Man And  Biodiversity programmet (MAB), som har til formål at skabe balance mellem mennesket og naturen ved at oprette læringssteder for bæredygtig udvikling, hvor man kan afprøve tværfaglige tilgange til at forstå og håndtere ændringer og interaktioner mellem sociale og økologiske systemer.

Et vigtigt sigte for Biosfæren er at indgå i samarbejde om forvaltningen af vores egne landskaber – fra tætbeboede byer til natur, for at sikre den mest optimale balance mellem os som mennesker og den natur vi omgiver os med og skal passe på.

Et UNESCO Biosphere Reserve vil udgøre et stort potentiale for udvikling og effektuering af in-situ projekter, hvor vilde arter bevares på deres oprindelige levesteder. Et UNESCO Biosphere reserve vil være en del af et globalt netværk med redskaber og programmer, der understøtter Biosfærens mission om bevaring af biodiversitet.

Levende landskabslaboratorier 

I et Unesco Biosphere Reserve arbejdes der med tre typer af zoner, der omgiver byerne. Der kan ligge noget i alle tre zoner, hvor man gør noget nyt for at genskabe og fremme biodiversitet. Dette gør UNESCO Biosphere Reserve zonerne til levende laboratorier.

Læs om zonerne her

Kerneområde

Dette område er en beskyttet zone, hvis hovedformål er at bevare naturen, inklusive landskaber, økosystemer, dyr, planter og deres genetiske mangfoldighed.

Bufferzoner

Rundt om kerneområdet er der områder, hvor der kun udføres aktiviteter, der støtter op om naturbevaring.

Disse aktiviteter inkluderer forskning, overvågning af naturen, uddannelsesprogrammer og praktisk læring om miljøet.

Transitionszoner

Disse områder fokuserer på at bruge jorden på en måde, der understøtter samfundets og kulturens behov, samtidig med at det sikrer økonomisk bæredygtighed og respekterer miljøet.

Eksempler på de 3 zoner

Kerneområder

I et kerneområde kan man for eksempel bruge rewilding, hvor man bruger store dyrearter, som tidligere har skabt en høj biodiversitet i Danmark og i Nordeuropa til at skabe dynamisk natur. En af de arter var den europæiske vandbøffel, der nu er uddød, men som var en nær slægtning til den asiatiske vandbøffel, der stadig findes. Derfor kan man bruge den asiatiske vandbøffel i sådanne projekter.

Bufferzoner

De planlagte naturnationalparker er eksempler på bufferzoner, hvor aktiviteterne begrænses af hensyn til naturen.

Transitionszoner

Et eksempel herpå kan være at arbejde med kulturskabt biodiversitet i form af forgrønning af byrummet, hvor det skal være noget, som ikke skal plejes 100%. Det kan også være et landbrug, der arbejder med bæredygtige produktionsmetoder på forsøgsplan.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte på denne side, accepterer du vores brug af cookies.   Læs mere